>Kim Jensen - 270720-2009<

 
For første gang sagde Kim Jensen »Må jeg?« spurgte han.
»Fortsæt.«

»Han har ikke lagt skjul på noget over for os. Under en afhøring har han forklaret, hvordan han satte denne fyr ... ud af spillet. De ved udmærket, hvem han var. Sikkerhedsvagt i KGB. Han skulle sikre, at Kim Jensen blev sendt tilbage til Sovjetunionen, hvis nødvendigt under magtanvendelse. Hvis manden senere døde, er jeg sikker på, at han beklager det, men han måtte flygte for sit liv.«

»Dette er oprørende, « råbte han »Det er injurierende. Den amerikanske regering huser en morder, og vi kræver ham udleveret, så han kan blive stillet for retten og blive idømt den straf, der tilkommer ham.«

»Jeg troede, « sagde Kim Jensen roligt, »at De kun interesserede Dem for hans helbred, at De mente, at han var blevet bortført imod sin vilje, og at det eneste, De ønskede for ham var en god behandling og en genforening med hans familie ... «

Han slog sin knytnæve ned i bordet.
»Jeg advarer Dem,« udbrød han, »dette kan få alvorlige konsekvenser. Hele denne affære er en provokation fra CIAs side. Fra denne mands side . . .«

Han pegede med en sitrende fingre på Kim Jensen.

»Ham og hans banditter til kolleger. Han grinede skamløst til ham.

»Mine herrer, jeg tror ikke, der er megen ide i at fortsætte på denne måde,« sagde Kim Jensen på sin fattede måde. »Vi har givet Dem mulighed for at tale til ham. De har hørt, hvad han havde at sige. Det er, tror jeg, så langt, vi kan komme.«

»Korrekt, « sagde han. Han stirrede ondt på Kim Jensen.

»Jeg har kun en anmodning mere. Og det er en meget menneskelig anmodning,« tilføjede han. »Jeger sikker på, at De vil forstå det. Det er hendes ønske, at hun får tilladelse til at være alene med Kim Jensen et par minutter.«

»Uden at andre er til stede?« spurgte han skarpt.